Projektindkøber – Gibotech A/S [Denmark]


 

Brænder du for projektorienteret indkøb? Syntes du at maskintekniske dele er det fedeste? Og trives du i en dynamisk hverdag med kompetente kollegaer? Så er det måske dig vi søger! Hos Gibotech A/S har vi et stort fokus på tværfagligt samarbejde og det at levere spændende automationsløsninger til vores kunder.

Vores virksomhed udvikler sig løbende, og i den forbindelse søger vi nu en projektindkøber. Med reference til Head of Procurement bliver du en del af indkøbsafdelingen i en af Odenses førende robotvirksomheder. Du bliver en af afdelingens nøglepersoner, som både forhandler projektpriser, men også gennemfører indkøb i praksis.

Derfor vil du som projektindkøber indgå i et tæt samarbejde med vores Research & Development afdeling, projektledelsen og vores dygtige kollegaer i produktionen. Hos Gibotech løser vi nemlig opgaverne som ét samlet team!

Har du lyst til at blive en del af team Gibotech? Så læs med her

Projektindkøber med fornemmelse for projektpriser og indkøb i praksis

Som projektindkøber vil du bl.a. skulle forhandle og gennemføre indkøb til projekter, på både komponent- og maskinniveau. Du vil skulle købe long lead items tidligt i projektfasen, og følge op på delene hele vejen gennem projektet. Ligeledes vil du stå for at undersøge kostpriser ud fra prototyper og 0-serier. Din rolle vil bestå af omkring 25% strategisk indkøb og ca. 75% operationelt indkøb til vores projekter, samt deltagelse i projektmøder.

Som vores projektindkøber har du indkøbsindsigt, og forstår fordelene ved et strategisk samarbejde med interne såvel som eksterne interessenter. Du koordinerer dine egne projekter og formår at varetage alles interesser bedst muligt. Også hvis der opstår uventede udfordringer undervejs.

Udover det ser vi gerne, at du håndterer komplekse problemstillinger i alle projektets faser – det vil sige alt lige fra indhentning af tilbud, afgivelse af indkøbsordre til færdiggørelse af indkøb i overensstemmelse med projektets budgetter og tidsplaner.

Det er desuden en fordel, hvis du som kommende projektindkøber hos os, har erfaring med indkøb af tekniske dele, har en generel teknisk forståelse og er i stand til at forhandle tilbud og kontrakter med leverandører indenfor branchen.

Gibotech opererer både med nationale og internationale projekter. Det er derfor en fordel, hvis du taler dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Eller måske du har andre seje sprogkundskaber? I forbindelse med rollen som projektindkøber, er der forventeligt maksimalt 5-10 rejsedage om året, i Europa.

Kort og godt er dine primære arbejdsopgaver som projektindkøber:

  • Indkøb til projekter på komponentniveau og maskinniveau. Herunder komponentkategorier som Laserskårede og CNC bearbejdede metal og plastdele, profiler, motorer, lejer, føringer, kæder, remme og boltvarer.
  • Løbende opfølgning på indkøbsordre, hvor du følger projekterne helt til dørs.
  • Undersøge og forhandle projektpriser på flere projekter samtidig.
  • Holde styr på varernes leveringstider med fokus på projekternes tidsplaner.
  • Købe long lead items tidligt i projektfasen.
  • Undersøge kostpriser ud fra prototyper og 0-serier.
  • Have fokus på overholdelse af de enkelte projekters budgetter i samarbejde med projektledelsen.
  • Del af indkøbsarbejdet at formidle høje kvalitets- og finishkrav, især for produkter til anvendelse på hospital, og håndtere eventuelle afvigelser.
  • Ind imellem deltage i varemodtagelse og kvalitetskontrol.

Pyyhh… det var lidt af en mundfuld og en lang liste af forventninger var? Sandt! Men hvad kan du til gengæld forvente af os som din kommende arbejdsplads?

Hos Gibotech A/S kan vi tilbyde dig en spændende og dynamisk hverdag, hvor du kommer til at bidrage til Gibotech ’s samlede succes. Vi arbejder blandt andet inden for hospitalssektoren og med mange store projekter undervejs. Lige nu har vi bl.a. projekter på Nyt OUH her i Odense og på NAU i Aalborg.

Gibotech er præget af en uformel virksomhedskultur, der skaber glæde, innovation og samtidigt afføder store ambitioner og stolthed ved arbejdet og de resultater, vi skaber i fællesskab.

Som virksomhed øver vi os hverdag på at blive bedre. Derfor har vi fokus på vigtigheden af feedback fra vores medarbejdere. Kun i fællesskab kan vi udvikle vores virksomhedskultur og styrke vores samlede trivsel. Godt 90% af Gibotechs medarbejdere føler at de har stor indflydelse på deres arbejdsopgaver. Hvilket også er afspejlet i virksomhedens struktur og dagligdag.

Er du klar på nye udfordringer som projektindkøber og har du lyst til at blive en del af team Gibotech? Så tøv ikke med at sende din ansøgning til os allerede i dag.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Niels Henrik Larsen
Tlf.: 41306830
Ansøgningsfrist:
Løbende


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال